søndag, 1. december 2024

Andreas Lynggaard vinder underholdende kamp

Andreas Lynggaard (6-2) var tilbage i bokseringen efter godt og vel 4,5 års fravær. Han skulle, som i sin seneste kamp og mod georgisk modstander i Sandro Tvauri (1-2). Det blev en krig uden lige, med blod fra begge boksere.

Allerede i kampens første omgang blev Andreas Lynggaard ramt flere gange af Tvauris højre, som han havde held med at slå ind over Lynggaards jab, som savnede timing.

I 2. omgang kostede præcis dette en gulvtur til Andreas Lynggaard, som efter et sløvt jab gik direkte ind i en højre fra Sandro Tvauri.

Andreas Lynggaard kom i 3. omgang stærkt tilbage og fik mod slutningen fanget Sandro Tvauri i ringhjørnet, og fik sat gode hårdere træffere ind på ham.

i 4. omgang fulgte Andreas Lynggaard op på de lovende takter fra omgangen før. Han krydser Sandro Tvauri som går ned. Andreas Lynggaard burde have fået en tælling mere over Tvauri, men kampleder Per K. Hansen så det anderledes.

I de døende sekunder af 5. omgang hamrede Andreas Lynggaard et vildt højresving ind på Sandro Tvauris kæbe, der endnu engang måtte tage imod en tælling. Georgieren skal her være glad for at der kun var sekunder tilbage.

Kampens punktum blev flot sat ind i sjette og sidste omgang. Her hamrede Lynggaard, Sandro Tvauri i kanvassen der med blodet flydende fra en skadet næse lod sig tælle ud.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier