Der bliver i alt fem professionelle kampe på programmet ved TK Promotions stævne i Kolding den 1. oktober.
Jacob Bank (7-0) er som tidligere nævnt øverst på plakaten, når han møder Rafael Bejaran (30-7-1), og desuden bokser Ditlev Rossing (14-0) og Mikkel Nielsen (9-2).
De to sidste danskere, der kommer i ringen, bliver cruiservægteren Jeppe Møller Christensen (4-1) samt Khybar Akbari (0-0-1), som i juni debuterede og mildt sagt ikke overbeviste i et opgør, hvor han var noget heldig med at få uafgjort mod en georgisk journeyman.