Ahmad El Ahmad (4-0) overtager den plads, som Amre Allman (1-1) skulle have haft på stævnet den 17. maj i Nykøbing Falster.
Amre Allman boksede som bekendt i lørdags, hvor han blev pointbesejret af Steffen Rørstrøm (2-0), og her fik han et cut, der gør ham ude af stand til at bokse i maj. Derfor får 25-årige Ahmad El Ahmad sin femte profkamp.
I marts vandt Ahmad DM-bæltet i fjervægt, efter han stoppede Michael Nielsen, som valgte at opgive efter fire omgange.