Letsværvægteren Amre Allman (3-1) kommer alligevel ikke i ringen ved Danish Fight Night stævnet på lørdag i Frederiksberg Hallerne. Han må melde fra med en skade i sin ene albue.
“Jeg har døjet med en albueskade, der bare er blevet værre efter weekendens sidste sparring” lyder det i en besked fra Amre Allman.
Amre Allman har flere gange taget turen over sundet, for at sparre med svenskerne Ajet Jusufi (5-0) og Kingsley Okoro.
Ved stævnet i Frederiksberg Hallerne skulle Amre Allman have mødt Artiom Popovici (3-5-1) fra Moldova.

