Europamesteren i letweltervægt, Anthony Yigit (20-0-1, 7 KO), har forlænget sin kontrakt med tyske Team Sauerland. Det fortæller Team Sauerland i en pressemeddelelse.
Efter deltagelse ved OL i London 2012 blev Yigit professionel hos Sauerland i 2013, og han boksede mange af sine opbyggende kampe på danske stævner. Karrieren er kulmineret i år, da Yigit i februar vandt EBU-titlen på udebane i England mod Lenny Daws. En titel, han forsvarede for to måneder siden mod Sandor Martin og sætter på spil igen på lørdag i England mod Joe Hughes (15-2-1, 6 KO).
Foto: Wende.