Verdensforbundet WBC har offentliggjort sin rangliste for november, og forbundet har placeret to danskere på top-40-listen i supermellemvægt.
Patrick Nielsen (29-2, 14 KO) er selvsagt dumpet ned ad listen efter sidste måneds nederlag, men verdensforbundet med hovedsæde i Mexico mener tilsyneladende, at han stadig er bedre end Lolenga Mock (41-14-1, 13 KO). I hvert fald er Patrick Nielsen placeret som nummer 27, mens Lolenga Mock findes to pladser lavere som nummer 29. Svenske Erik Skoglund (26-1, 12 KO) er placeret som nummer 6.
I cruiservægt er Micki Nielsen (24-1, 15 KO) tilbage på listen, hvor han er placeret som nummer 20. Dennis Ceylan (18-1-2, 8 KO) ligger nummer 25 i fjervægt, mens også et par svenskere har fundet vej til listen. EBU-mesteren Anthony Yigit (20-0-1, 7 KO) ligger nummer 11 i letweltervægt, mens Robert Helenius (25-2, 16 KO) er nummer 24 i sværvægt, hvor Adrian Granat (14-1, 13 KO) er nummer 36.
Foto: Wende.