lørdag, 27. juli 2024

Udboksning fra Enock Poulsen

Aftenens flotteste boksning stod Enock Poulsen (11-0) i den grad for.
Han kan nu tilføje et nyt bælte til sin samling. Ny EU mester i juniorweltervægt. Det står klart efter den sikre sejr på point over Michal Syrowatka (20-3).
Alle de tre sidedommere scorede kampen til 116-112, 117-111, 118-111 til Enock Poulsen. 
En kamp hvor det var tydeligt at se hvad der var de to bokseres gameplan. Syrowatka ville i infight og svinge, og Enock ville bokse på distancen, udvige og sikre sig sejren på denne måde. Flere gange lykkes det Enock at ramme Syrowatka med flotte timede uppercuts. Det var virkelig en fornøjelse at se Enock udbokse sin polske modstander på kryds og på tværs.En polak der kun kendte en vej, og det var fremad.
Som kampen skred frem, var det tydeligt at se frustrationen i Syrowatkas øjne hver gang Enock dansede sig rundt om ham og kontra boksede ham. Det gjorde han gang på gang hele kampen igennem.
Med sejren må det forventes at Enock Poulsen tager et pænt spring frem på Boxrec, hvor han inden kampen var rangeret som nummer 130, hvorimod hans polske modstander var rangeret som nummer 40, samt et hop ind på EBU ranglisten hvor Syrowatka før kampen var rangeret som nummer 9.
 
 

Seneste historier