Aftenens absolutte hovedkamp i Gilleleje stod mellem Oliver Møllenberg (4-0-1) og franske Jaouad Belmehdi (7-0-3) Oliver Møllenberg skulle i sin blot femte kamp bokse om den ledige WBO Youth titel i juniorweltervægt.
Denne titel er dog stadig ledig idet det tre sidedommere scorede kampen uafgjort. 97-93, 95-95 og 95-95.
Oliver Møllenberg kommer i første omgang godt fra start med gode jabs, og et-to kombinationer. Dette følges godt op i anden omgang, dog må Møllenberg tage imod et par hårde træffere sidst på omgangen. I 3.omgang bliver Oliver Møllenberg ramt af et venstre sving og Belmehdi angriber Møllenberg. Han får dog afværget angrebet med sin tekniske boksning.
I femte omgange er det Jaouad Belmehdi der har overtaget. Han går fremad og presser Oliver Møllenberg bagud. Han er hele tiden farlig med sine sving, hvilket Oliver Møllenberg også får at føle til sidst på omgangen, hvor han et kort øjeblik virker ramt.
I syvende omgang rammer Oliver Møllenberg med en god tung højre, og der bliver længere mellem Belmehdis angreb. Dog kommer Belmehdi godt igen og rammer Oliver Møllenberg når han fanger ham i hjørnet.
Kampens ottende omgang er hård for Møllenberg, han træffes mere og mere, og fanges flere gange af Belmehdis angreb.
Oliver Møllenberg fanges flere gange stillestående bag dobbeltparader så Belmehdi kan sætte sine angreb ind.
En rigtig flot boksekamp mellem to unge boksere.