mandag, 22. juli 2024

Thorslund forsvarer VM-titlen i november

Det bliver formentlig til november, at Dina Thorslund (16-0) vil sætte sit nyvundne WBO-bælte i bantamvægt på spil.
“Der er lavet en kontrakt, som er til godkendelse ved WBO nu. Det er en meget interessant modstander i hvert fald”, siger  Dina Thorslunds træner og de facto manager Thomas Madsen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Inden kampen formelt kan blive en realitet, skal WBO godkende matchningen, men det forventer Thomas Madsen ikke bliver noget problem.
Selvom Dina Thorslund igen får hjemmebane, bliver det dog ikke i Vestjylland.
“Kampen bliver i Danmark til november, men ikke i Struer. Det satser vi i stedet på i starten af det næste år,” siger Thomas Madsen.
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier