lørdag, 2. november 2024

Tæt Split Decision sejr til Morell

Der måtte virkelig kæmpes hårdt for Jeppe Morell (10-2) før han kunne kaldes for ny IBF-Baltic mester i letsværvægt. Han vandt på split decision over Dayron Lester fra Finland.
Det var en meget tæt kamp og den kunne være gået til begge sider. Det vidnede de tre sidedommeres score også om. 96-92 Lester, 97-92 Morell, 95-94 Morell. 
Det blev en kamp hvor begge boksere havde deres momenter og hvor begge måtte en tur i kanvanssen. Lester måtte en tur i gulvet efter en hård venstre fra Morell i 4.omgang, mens Jeppe Morell meget rystet måtte tage tælling til sidst i 6.omgang.  Her skal Jeppe være glad for at omgange stoppede kort tid efter.
Jeppe Morell havde meget svært ved at finde den rette afstand og få sit jab til at ramme Lester. Lester var samtidig rigtig god til at slå kontra med sin højre, som adskillige gange fandt vej direkte ind på Morell, der nærmest gik direkte i den.
Morell var dog den mere arbejdsomme og forsøgte sig med at sætte kombinationer sammen, mens Lester satsede mere på enkelte stød. Dette var i flere tilfælde ved at koste dyrt for Jeppe Morell, der i hele kampen stort set gik højre om sin modstander.
Begge boksere havde deres momenter, og mange af omgangene var tætte og kunne gå begge veje. 
Vi scorede kampen 94-94.
 
 
 
 
 
 
 
 

Seneste historier