Det var noget af en skuffelse, at Tobias Sørig (4-1-1, 1 KO) i efteråret måtte se sig besejret af georgiske Soso Abuladze (13-10-1, 9 KO). Den plet får Sørig nu muligheden for at vaske væk.
Ved det kommende stævne, som finder sted den 21. april i Nykøbing Falster, skal de to boksere igen op mod hinanden. Det er en kamp, som må betegnes som vind eller forsvind for 29-årige Tobias Sørig. Hvis han vil opnå noget inden for det professionelle game, skal en bokser som Abuladze ganske enkelt besejres.