Ifølge Politiken er det ganske sandsynligt, at den danske europamester i letweltervægt, Vinni Skovgaard, vil sætte sin EM-titel på spil på udebane mod franskmanden Myriam Lamare i starten af det nye år.
“Der arbejdes på sagen, men Vinni vil gerne have kampen, så jeg regner med, at den bliver til noget, selvom det endnu er tidligt i forløbet,” siger Bettina Palle til Politiken.
Hvis kampen bliver til noget, vil den formentlig blive bokset i januar eller februar, og det vil muligvis komme til at ske i Marseille, som eer Lamares hjemby.
Myriam Lamare er tidligere WBA-verdensmester, og hun har bokset 18 profesionelle kampe med kun to nederlag. Som amatør tabte hun kun tre ud af 51 kampe – bl.a. VM-finalen i 2001, hvor den senere Palle-bokser, svenske Frida Wallberg, kom i vejen.
Vinni Skovgaard har vundet alle sine syv professionelle kampe, mens hun som amatør vandt 59 ud af sine 74 kampe.