Erik Skoglund er nu tilbage i sit hjem i Nyköping, hvor han forsøger at komme sig oven på den grimme skade, som indtraf i begyndelsen af december.
Erik Skoglund har nu anmeldt skaden til Arbetsmiljöverket, som nu skal tage stilling til, om skaden kan sidestilles med en arbejdsskade. Det fortæller SverigesRadio.
Hvis myndighederne når frem til, at der er tale om en arbejdsskade, kan Erik Skoglund formentlig se frem til en erstatning. For nogle år siden fastslog Højesteret, at Bettina Palle skulle betale en erstatning på 1,6 millioner kroner til Johny Jensen, efter den danske cruiservægter var blevet ramt af en skade i hjernen.
Højesteret slog fast, at Bettina Palle var at betragte som arbejdsgiver for Johny Jensen og derfor skulle betale erstatning.
Foto: Wende.