onsdag, 21. januar 2026

Skoglund: Kessler kommer i verdensklasse

“Det bliver en stærk Mikkel Kessler, der kommer til at gøre comeback. Det er jeg helt sikker på.”
Sådan siger svenske Erik Skoglund (26-0, 12 KO) til B.T. oven på sparringen med Mikkel Kessler (46-3, 35 KO). Mandag sparrede de to boksere seks omgange, mens de onsdag gik otte omgange.
“Når Kessler for alvor kommer i gang, kommer han til at være i verdensklasse. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Han er stadig på et meget højt niveau,” lyder det fra Erik Skoglund.
Svenskeren forbereder sig på en kamp den 16. september mod engelske Callum Smith i Liverpool, og i den anledning ser han danskeren som den perfekte træningsmakker.
“Kessler er stadig en rigtig god bokser og den bedste sparringspartner, man kan få. Det blev en helt anden boksning end med mine tidligere sparringspartnere. Han bokser i et meget højt tempo, er afvekslende, og han er virkelig en tænkende og smart bokser. Det var rigtig god boksning,” siger Erik Skoglund.

Seneste historier