Det var en stor opgave som Jeppe Morell skulle ind til, da han skulle op mod Nikola Sjekloca som på BoxRec inden kampen var rangeret som nummer 26. En kamp som på forhånd var udnævnt som en 50/50 kamp, hvor vinderen på forhånd slet ikke kunne spåes.
Kampen startede som en taktisk affære hvor begge boksere kæmpede om midten i ringen. Denne duel kom Sjekloca bedst ud af, og mod slutningen af omgangen ryster han Jeppe Morell med en højre.
I kampen fjerde omgange er Jeppe Morell igen i problemer. Han bliver sendt til tælling af en endnu en hård højre, men kommer dog på benene igen, og får kæmpet sig igennem omgangen.
Nikola Sjekloca var hele tiden farlig med sin direkte højre, og Jeppe Morell havde meget svært ved at komme udenom den. Det lykkedes dog ind i mellem for Jeppe Morell at komme ind og få afleveret stød, men alt for ofte blev det ikke gjort ustraffet.
Mod 7.omgangs afslutning havde Jeppe Morell sit helt store moment, hvor han flere gange får ramt på Nikola Sjekloca, der i denne situation skal være glad for at omgangen blev ringet af.
I kampens ottende og sidste omgang er det en offensiv Jeppe Morell, der flere gange får ramt på Nikola Sjekloca, og har ham presset mod slutningen.
Kampens dommere var ikke enige om afgørelsen, og der måtte en split decision til. De tre dommere scorede kampen 76-75, 76-75 for Sjekloca, og den sidste dommer havde noget overraskende 78-73 for Jeppe Morell.
Det er nu spørgsmålet hvor denne kamp efterlader karrieren for Jeppe Morell. Alderen siger 30 år, og står nu noteret for 3 nederlag i karrieren.