Den 20 årige debutant Victor Ramon (1-0) besejrede som forventet sin rutinerede modstander Hermin Isava (10-22) fra Venezuela. Han vandt med dommerstemmerne 40-36, 39-37, 40-36.
Det blev en kamp hvor Victor Ramon fra start arbejdede godt med sit jab for at finde afstanden mens hans modstander hele tiden søgte den ene hårde træffer med sit højre sving samt dybe venstre. Det lykkedes ind i mellem for Isava at ramme Victor Ramon. Men
Anden omgang havde Ramon mere held med at holde sin modstander på afstand, og begyndte selv at lande nogle hårdere træffere samt at få sin modstander til at misse mere.
I tredje omgang var det Victor Ramon der gik mest fremad, og arbejdede meget velovervejet bag sit jab, og fulgte godt op med sin højre hånd. Isava var dog stadig farlig med sine sving til hovedet, samt dybe krops slag. Men som de foregående omgange er det danskeren der scorede mest.
Sidste omgang var meget som de foregående omgange, hvor det var Victor Ramon der var den mest scorende og rene bokser af de to.
Alt i alt en flot debut til Victor Ramon, som viste godt arbejde på afstanden og scorede godt og fik holdt sin modstander godt på afstand.