mandag, 20. januar 2025

Sauerland jagter VM-kamp til Thorslund

Dina Thorslunds (10-0, 6 KO) klare sejr fredag aften mod Nevenka Mikulic (7-10-1, 5 KO) kan måske bane vejen for en større kamp. Promotor Nisse Sauerland var efter den danske sejr fuld af lovord og vil forsøge at skaffe sin bokser en større kamp.
“Dina fortsætter med at imponere. Hun er en fantastisk bokser, og vi vil nu forsøge at gøre hende til førsteudfordrer til en VM-titel,” siger Nisse Sauerland ifølge en pressemeddelelse.
Dina Thorslund var i fuld kontrol i alle otte omgange mod sin kroatiske modstander, men har alligevel rosende ord til overs for hende.
“Hun var en god modstander, der kunne tage nogle slag. Mange modstandere flygter bare fra mig, men hende her gav en god kamp, og hun var stærk,” siger Dina Thorslund.
Foto: Sebastian Heger.

Seneste historier