lørdag, 27. juli 2024

Sauerland: Arbejder stadig på en Kessler-plan

Selvom det efterhånden er mere end halvanden måned siden, at promotor Kalle Sauerland offentligt sagde, at en offentliggørelse af dato, sted og modstander til Mikkel Kesslers kommende comeback ville blive offentliggjort, er intet endnu sket.
Det sætter logisk nok gang i en masse overvejelser om, hvorvidt noget er galt. Det er dog stadig meningen, at Kessler skal i kamp inden årets udgang.
“Vi arbejder på en plan. Mere kan jeg ikke sige lige nu,” siger promotor Kalle Sauerland til Ekstra Bladet.
Heller ikke hos Mikkel Kesslers manager, Allan Back, er der meget mere at hente.
“Vi kalkulerer stadig med, at Mikkel skal i ringen i løbet af efteråret. Det er den plan, vi arbejder ud fra,” siger han til avisen.
Foto: Wende.

Seneste historier