mandag, 12. maj 2025

Rossing: Det bliver en kort dag på kontoret

Ditlev Rossing (9-0) er fuld af selvtillid før sit forsvar af WBC youth-titlen lørdag aften i Frederiksberg Hallerne. Modstanderen er argentinske Miguel Angel Peralta (9-1), og han kan godt forberede sig på at få ørerne i maskinen.
“Jeg kommer ind for at stoppe ham, men jeg skal selvfølgelig være tålmodig og koldblodig og ikke lave noget overilet. Jeg skal være tålmodig, indtil jeg får chancen,” siger Ditlev Rossing til Ekstra Bladet.
Den 26-årige argentiner har vundet otte ud af sine ni kampe på knockout, men han ligner en mand, som Ditlev Rossing bør være i stand til at rykke hovedet af.
“Det er begrænset, hvor meget jeg har kunnet finde på ham, men ud fra hvad vi kan se, så er han stærk, og han kan slå, men han har ikke det bedste forsvar. Der er en masse huller i hans forsvar. Det bliver en kort dag på kontoret,” siger Ditlev Rossing.
Foto: Thomas Sjørup.

Seneste historier