Selvom Robert Larsen (3-3-1) tidligere har meddelt, at boksehandskerne er lagt på hylden, kan den 45-årige dansker ikke lade være med at fortsætte.
Den 21. september bokser han efter planen sin næste kamp, og det bliver mod en særdeles overkommelig modstander. Tjekkiske Patrik Filo (0-14) har tabt alle sine 14 profkampe – og de 12 er gangene er han blevet stoppet i enten 1. eller 2. omgang. En af de modstandere, som ikke formåede at stoppe ham, var selveste Petr Gina (8-48-2), som både Heva Sharif og Osama Hadifi har pustet omkuld i 1. omgang med den ene arm bundet på ryggen.
Robert Larsen boksede senest i januar 2018, hvor han i en oldboys-kamp blev stoppet af tysk-tyrkeren Adnan Oezcoban.