Robert Larsen (3-3-1, 1 KO) led lørdag aften karrierens tredje nederlag, da han blev stoppet af tysk-tyrkiske Adnan Oezcoban (10-14-1, 9 KO) i 5. omgang.
Kampen blev bokset ved et stævne i tyske Bucholz, som ligger i nærheden af Hamburg. Her var den 44-årige dansker i kampens begyndelse fint med, men efterhånden som omgangene skred frem, kom det til at se værre og værre ud gennem de rød-hvide briller.
Efter en håndfuld omgange var 52-årige Oezcoban faktisk ganske overlegen, og i 5. omgang valgte danskerens sekundant Jens Larsen at smide håndklædet i ringen.