Det nye promotorselskab Q Pro Boxing, der har Thomas Møllenberg og Svend Rasmussen som bagmænd, tyvstarter som bekendt på lørdag, hvor Oliver Møllenberg (2-0) ved et stævne i Græsted i Nordsjælland møder Kristian Bejko (2-2) fra Albanien. Selskabets første “rigtige” profstævne finder imidlertid sted den 4. juli i Aabenraa, men der er allerede flere datoer plottet ind i kalenderen.
Q Pro Boxing har på nuværende tidspunkt fem stævnedatoer i kalenderen:
4. juli i Aabenraa.
5. oktober i Gilleleje.
1. november i Herlev.
11. januar på et endnu ukendt sted.
22. februar i Ringkøbing.
Derudover planlægger Q Pro Boxing et stævne i Holland i slutningen af april. Et stævne, der naturlivis vil have Alicia Holzken (4-0) i hovedrollen.