En række driftige folk har gennem den seneste tid arbejdet hårdt bag kulisserne på at samle de stumper op, som faldt, da Peder Forsman meget pludseligt droppede al sin engagement i professionel boksning. Svend Rasmussen, der står bag selskabet Quaestor, har fået promotorlicens, og han er nu gået i gang med at lave aftaler med flere af de boksere, der tidligere hørte hjemme hos Forsman.
Q Pro Boxing har nu offentliggjort, at selskabet har skrevet med fire boksere: Der er tale om Mikkel Nielsen (8-0), Oliver Møllenberg (2-0) og Mahdi Jallaw (1-1), der alle havde kontrakt med Forsman, samt Ali Mohamed (5-0), der har bokset sine hidtidige kampe hos Mogens Palle.
Q Pro Boxing har angiveligt planer om sit første stævne i begyndelsen af juni.