mandag, 9. december 2024

Patrick Nielsen vil tilbage til ringen

Patrick Nielsen (29-2, 14 KO) har ikke mistet modet på boksning trods sidste måneds forsmædelige nederlag i England mod John Ryder (25-4, 13 KO). 
“Lysten er tilbage, og jeg har tænkt over, hvorfor det er, at jeg gerne vil bokse. Jeg har ikke opnået min drøm endnu, som er at blive verdensmester i et af de store forbund. Det her har været et stort tilbageskridt – også på ranglisterne – men jeg har været slået tilbage før og er kommet stærkt igen. Og det har jeg tænkt mig at gøre igen,” siger Patrick Nielsen til B.T.
Danskeren følte sig i fantastisk form, da han kravlede op i ringen, men alligevel krakelerede det hele for ham. Derfor vil han nu gå nye veje i håbet om at kunne vende tilbage til toppen.
“Det, vi skal arbejde med nu, er mit hoved. Jeg var i kanon form, og så gik jeg op og leverede sådan noget lort. Og hvis det ikke er formen, den er gal med, så må det være inde i hovedet. Det mentale er måske 60-70 procent af boksekampen, og jeg skal nu arbejde med en mentaltræner og finde ud af, hvorfor det gik galt, og hvorfor hovedet gik i sort,” siger Patrick Nielsen.
Foto: Wende.

Seneste historier