Michael Nielsen (2-0) kan meget vel ende med at få hænderne fulde, når han den 29. februar i Ringkøbing møder Pablo Narvaez (9-19-7) i en kamp over seks omgange.
Narvaez, der kommer fra Nicaraqua, men i dag er bosiddende i Spanien, har ganske vist en del røde prikker på rekordlisten, men det er sædvanligvis folk stærke og sultne boksere, han er oppe mod. Hans erfaring er derfor langt større end Michael Nielsens, da danskeren blot har bokset to profkampe.
Michael Nielsen deltager i næste weekend ved de jyske amatørmesterskaber, der finder sted i Vejle.