Det vil ikke være i letweltervægt, men derimod i letvægt, at Oliver Møllenberg (2-0) vil forsøge sig som professionel bokser. Den 18-årige sjællænder har i sine to første kampe bokset i letweltervægt, men han vil nu forsøge at presse kroppen ned i vægt.
“Jeg ligger i en vægt til daglig, som gør, at jeg ikke har problemer med at gå ned i vægt,” siger Oliver Møllenberg ifølge en pressemeddelelse.
Møllenberg bokser sin næste kamp den 25. maj i Århus. Her bokser han på en aftalt vægt på 62 kilo, hvilket er knap 700 gram over letvægt-grænsen.
Selvom der er god tid til næste kamp, er Møllenberg allerede så småt begyndt at forberede sig.
“Jeg er så småt gået i gang med lange løbeture og noget grundtræning. Jeg starter med boksning i denne uge, for der er trods alt stadig lidt tid endnu. Det går som det skal, og jeg holder min vægt,” siger han.