Oliver Møllenberg (5-0-1) skal forberede sig på en serbisk modstander, når han den 26. september skal i ringen til sin syvende professionelle kamp.
Modstanderen bliver Nikola Vlajkov (6-5-1), der ligesom Møllenberg er 19 år.
Serberen ligner på papiret en mand, som Møllenberg skal kunne besejre, men som trods alt vil være i stand til at give noget bedre modstand end danskerens seneste modstander. Det var tyske Sandro Bordewick, som Oliver Møllenberg i februar kunne puste omkuld uden de store vanskeligheder.
Så let går det formentlig ikke med Vlajkov, som blot er blevet stoppet en enkelt gang. Alligevel bør Oliver Møllenberg også efter denne kamp have status af ubesejret.