Mod er godt – overmod kan være dyrt…

Det er selvsagt nødvendigt med gode kampe på programmet, hvis man som ny promotor gerne vil gøre sine stævner interessante. Men det er også nødvendigt at have en god kamp til det næste stævne – og det næste igen. Med det lidt mere langsigtede mål for øje kan det undre, at Q Pro Boxing har valgt den type modstandere til stævnernes titelkampe, som det har været tilfældet.
At Mikkel Nielsen for tre måneder siden blev sat ind mod en stærk mexicaner i form af José Luis Rodriguez Guerrero kan synes meningsfuld qua danskerens dåbsattest, der har rundet 30 år, hvorfor det er nødvendigt at få ham testet på et højere niveau. Men at man som promotor vælger at tage en så stor chance, som det lørdag aften skete med Oliver Møllenberg (4-0-1), virker uforståeligt og unødvendigt.
En 18-årig bokser med kun fire kampe, der aldrig har strakt sig længere end fire omgange, i kamp mod en fysisk brølstærk franskmand, tjener ikke meget andet formål end at kunne prale af at være den yngste dansker i en titelkamp. Den pral er dog ikke meget værd, hvis kampen viser sig at komme for tidligt – og det gjorde den. 10 omgange mod en fysisk stærk franskmand som Jaouad Belmehdi (7-0-3) var på nuværende tidspunkt for meget for Møllenberg, der i en kamp over en kortere distance meget vel kunne have vundet.
Q Pro Boxing kunne roligt og uden indvendinger fra nogen have ført Møllenberg mere forsigtigt frem mod nøje udvalgte modstandere og dermed have opbygget den erfaring, der havde gjort den unge dansker i stand til om et halvt eller et helt år at besejre franskmanden. Nu var man i stedet meget tæt på at sætte et af sine bedste kort voldsomt tilbage, hvilket var en helt unødvendig risiko.
Når det er sagt, var der tale særdeles underholdende og medrivende boksekamp, hvor Møllenberg indledte bedst og via flotte undvigelser og emiment kontraboksning sikrede sig de første par omgange. Det afgørende hul fik han dog aldrig slået, for både i 3. og 5. omgang blev danskeren flere gange truffet af franskmandens venstre hooks og højre kryds, og da kampen havde rundet midtvejsmærket, havde Møllenberg ikke længere de fornødne kræfter til at holde Belmehdi på afstand. Førerhånden blev slap, og franskmandens hårde pres fornægtede sig ikke.
Det var Jouad Belmehdi, der på knock-out.dk’s scorecard snuppede de sidste tre omgange, og derfor endte bundlinjen præcis som hos to af de tre sidedommere helt i balance: 95-95.
Oven på sådan en kamp kan en returkamp synes oplagt, men for Oliver Møllenbergs vedkommende vil det uden tvivl være bedst at slå koldt vand i blodet. Det er altid meget udfordrende, når en bokser for første gang skal ud på en længere distance, og når modstanderens niveau så samtidig bliver hævet drastisk, løber man en alvorlig risiko. Forhåbentlig bliver Møllenberg i sine kommende kampe matchet mod knap så højt rangerede modstandere, så han kan vænne sig til at gå seks eller otte omgange. Derefter kan Belmehdi hentes retur til en rematch.
Spørgsmålstegnet Patrick
Bedst som Patrick Nielsen (30-3) havde overstået MMA og Mark O. Madsen og igen kastet sig over boksning, troede man lige, at det var slut med at bøvle rundt med en bryder. Men så let gik det ikke. Armenske Armen Ypremyan (9-2-2) var en uren wrestler, og at han gennem otte omgange undgik at få frataget point for sine næsten tyrefægt-agtige angreb med hovedet forrest, kan synes underligt.
Ypremyan undlod da heller ikke at give Patrick Nielsen alvorlige skrammer med hovedet, og at kampen endte som en uskøn brydekamp, var uundgåeligt. Patrick Nielsen havde ellers i de første tre omgange set godt ud med et aktivt højre jab, der blev fulgt godt op med venstren. Men da opgøret nåede midten, begyndte Patrick Nielsen at se voldsomt rusten ud. En bokser som Ypremyan burde Patrick Nielsen alene qua sin rutine stille og roligt kunne køre en sejr hjem mod, men i stedet blev det både hårdt og mere spændende end nødvendigt, selvom den danske sejr aldrig var i fare.
”Der var en del ringrust, og jeg er skuffet over mig selv, for jeg havde forventet, at jeg kunne levere meget bedre. Men jeg kan ikke gøre andet end at træne endnu hårdere op til den næste kamp,” lød det efterfølgende fra Patrick Nielsen, der er tiltænkt en plads på stævnet den 1. november i Herlev. Om det bliver aktuelt, er dog usikkert. Patrick Nielsen fik to øjenskader, og om de kan nå at hele i tilstrækkelig grad til, at han allerede om fire uger kan være tilbage i ringen, er tvivlsomt.
At der var tale om en langt hårdere kamp end forvente, var der dog ikke nogen tvivl om.
”Jeg havde regnet med, at jeg ville stoppe ham inden 3. omgang, så det blev lidt hårdere, end jeg havde regnet med. Jeg kunne godt mærke, at der var en del ringrust,” sagde Patrick Nielsen.
Spændende med Zaren
Hvis Patrick Nielsen ikke bliver klar til det kommende stævne, kunne Q Pro Boxing passende lade pladsen på programmet gå til unge Oliver Zaren (2-0). Den blot 19-årige dansker, der gennem sin første tid som professionel bokser har tabt sig meget og nu er nede i letsværvægt, ligner et opløftende bekendtskab.
Det hører med til historien, at ungarske Attila Orsos (14-26-1) var en modstander, der var til at tale med. Sådan vil det naturligt være i de indledende kampe for en ung bokser, men Zaren viste eksempler på hurtige hænder og gode kombinationer, og det skal vi da se mere af. Det er nødvendigt med kontinuerlig aktivitet for unge boksere, og derfor kan det undre, at Oliver Zaren efter planen ikke skal være med i Herlev – ligesom det kan undre, at folk som Ali Mohamed (6-0) og Mahdi Jallaw (2-1) ikke var med i Gilleleje.
De to unge og meget talentfulde danskere havde vi hellere set end de to kampe uden dansk deltagelse. De viste sig nemlig at være af tvivlsom kvalitet. Jamshid Nazari (6-0) viste ellers gode takter i juli i Sønderjylland, men lørdag havde han alt for meget at se til mod ungarske Oszkar Fiko (32-28-1). Det er en modstander, som en bokser som Nazari ikke bør komme i problemer mod, men havde det ikke været for de to ungarske pointfradrag, ville Nazari have tabt. Nu blev Fiko frataget to point – han fik al skraldet for den uskønne affære – og alligevel endte kampen uafgjort på knock-out.dk’s scorecard.
Opgøret mellem Ashley Theophane (48-8-1) og Kassim Ouma (29-14-1) var blevet markedsført som en stor international begivenhed, men det blev ærligt talt noget af en fuser. Mens Theophane er langt fra tidligere tiders styrke, er Kassim Ouma voldsomt shot. Han er en af den type boksere, der burde have en venlig moster til at viske ham i øret, at han bør hænge handskerne på hylden.
Stævnets producer havde i hvert fald ikke brug for at vise slagudvekslinger i langsom gengivelse, for det hele foregik i et mildest talt adstadigt tempo, og at lyset over ringen i 9. omgang pludselig gik ud, var næsten symbolsk. Kampen var så kedelig, at det var lige før, lysets forsvinden ikke blev opdaget. Kampen blev dog bokset færdigt, så Theophane kunne få sin pointsejr. Nu vil Landry Kore (10-0-1) gerne møde ham – og det ligner faktisk en spændende og interessant matchning, så den kamp må Q Pro Boxing såmænd gerne lave. Om det kan blive allerede i Herlev om fire uger, er nok tvivlsomt, men i begyndelsen af det nye år kan Theopahen være en god test for Landry Kore.
Jacob Porsgaard (3-0) fortsatte sejrsrækken, uden at man som tilskuer for alvor kom på den lyserøde sky. Godt nok er georgiske Nika Gvajava (6-19-2) ikke nogen bums, som cifrene på rekordlisten ellers kunne antyde, men han var heller ikke nogen specielt hård modstander, som tv-kommentatorerne ellers gav indtryk af. Vil man nå langt inden for professionel boksning, skal sådan en modstander besejres klart. Kampen var slet ikke så ensidig, som cifrene kunne vise, men den nordsjællandske sejr var dog i orden.
Q Pro Boxing inviterer som nævnt til stævne igen den 1. november, hvor ringen bliver stillet op i Herlev. Her er den foreløbige plan, at fem danskere – Landry Kore (10-0-1), Patrick Nielsen (30-3), Mikkel Nielsen (8-1), Mahdi Jallaw (2-1) og Ali Mohamed (6-0) – skal i ringen. Det samme skal hollandske Alicia Holzken (5-0).