Det var en meget skuffet Lolenga Mock (42-16-1), der lørdag aften tabte til argentinske Mateo Damian Veron (28-21-3).
Faktisk så skuffet, at han allerede straks, da han var trådt ned fra ringen, meddelte, at hans lange boksekarriere er et overstået kapitel.
Lolenga Mock debuterede helt tilbage i 1991 og som snart 47-årig er et karrierestop en logisk konsekvens oven på et så skuffende resultat.