Lolenga Mock (42-15-1) vender tilbage til ringen, når der den 19. januar er Nordic Fight Night i Struer. Ifølge B.T. skal den 46-årige supermellemvægter i ringen til en kamp over otte omgange.
“Jeg jagter fortsat min drøm om at blive verdensmester. Derfor er jeg også glad for, at jeg på den nye WBC-rangliste er rykket op som nummer 12 i verden i supermellemvægt,” siger Lolenga Mock ifølge B.T.
Det er Dina Thorslund (12-0), som bokser hovedkampen i Struer, når hun sætter sin WBO-titel på spil mod Alesia Graf (29-7), mens Dennis Ceylan (19-2-2) bokser om den ledige EU-titel mod Jesus Sanchez (9-1).
På undercardet er det offentliggjort, at Kem Ljungquist (6-0), Abdul Khattab (15-2-1), Adam Bashanov (2-2) og nu også Mikkel Nielsen (6-0) og Haris Dzindo skal i ringen (7-0) ved stævnet.