mandag, 17. november 2025

Micki, Kem og Dina i aktion fredag

Hele tre danske boksere kommer i aktion på fredag i Schwerin i Tyskland. Det sker ved et stævne, hvor hovedkampen står mellem tyske Jürgen Braehmer (48-3, 35 KO) og Rob Brant (22-0, 15 KO) i World Boxing Super Series.
Micki Nielsen (23-1, 14 KO) skal i ringen mod den tysk baserede ukrainer Taras OIeksiyenko (8-3, 7 KO). Dina Thorslund (9-0, 6 KO) kommer op mod Mary Romero (2-2, 0 KO) fra Spanien, mens sværvægteren Kem Ljungquist profdebuterer i en kamp mod Revaz Karelishvili (8-2, 7 KO) fra Georgien. Det fortæller Team Sauerland.
Ifølge Thorslund-lejren ender modstanderen på fredag dog med at blive en anden end spanieren, nemlig kroatiske Nevenka Mikulic (7-9-1, 5 KO).
Det ligner tre klassiske og fornuftige opbygningskampe, som bør ende med tre danske sejre.
Foto: Wende.

Seneste historier