Michael Nielsen (4-0) skal lørdag aften i aktion for femte gang i sin professionelle karriere. Det sker i Viby Hallen i Århus på et stævne, der arrangeres af århusianske The Colosseum.
Michael Nielsen skriver på Facebook, at han skal i ringen mod “en stærk modstander, som jeg snart kan offentliggøre”.
På stævnet vil der være en række kampe inden for flere forskellige kampsporter, og der vil være to professionelle boksekampe. Udover Michael Nielsen er det Frank Madsen (5-1), som skal i ringen mod tyske Kevin Burmester.