mandag, 10. februar 2025

Meng slagtede sagesløs georgier

Oliver Meng (4-0) har stadig meget lang vej til toppen, men at han har potentialet til at havne der, er der ingen tvivl om. Hans fjerde sejr som professionel kom i hus efter en nedslagtning af georgiske Anzor Gamgebeli (20-27-3).
Georgieren var chanceløs og allerede fra første gonggong stod det klart, at han var overmatchet. To gange måtte han i gulvet i løbet af 1. omgang, og det var tydeligt, at Oliver Meng nok skulle få gjort sagerne færdige i den efterfølgende runde.
Det gjorde han også. Da Gamgebeli i løbet af 45 sekunder var blevet sendt i brædderne to gange, var den forestilling slut.
Flot og effektiv indsats af Oliver Meng. Men det hører også med til historien, at Anzor Gamgebeli var en fusentast, der ikke var meget værd.

Seneste historier