mandag, 9. december 2024

Medie: Kessler møder ubesejret colombianer

Roamer Alexis Angulo (22-0, 19 KO). Det bliver angiveligt navnet på Mikkel Kesslers modstander, når danskeren i løbet af efteråret skal bokse sin første kamp i fire et halvt år.
I hvert fald fortæller B.T./MetroXpress, at Team Sauerland kun er få detaljer fra at kunne offentliggøre, at colombianeren bliver danskerens modstander i comeback-kampen, som skal finde sted sidst på året.
Roamer Alexis Angulo er regerende WBO Latino-mester, og han har vundet langt størstedelen af sine kampe før tid. Han er placeret som nummer 6 på WBO’s verdensrangliste og nummer 7 på IBF’s ditto, mens BoxRec’s uafhængige computerliste giver ham en placering som nummer 27 med 88 point. Mikkel Kessler har for tiden 93 point og ville derfor – hvis han var aktiv – være placeret som nummer 24.
Foto: Wende.

Seneste historier