mandag, 12. maj 2025

Mahfoud v Sarrano rykket én dag frem

Der er kun godt en måned til, at Sarah Mahfoud (10-0) efter planen skal til Las Vegas og møde Amanda Serrano (38-1-1) i en kamp om IBF- og WBO-titlerne i fjervægt. Det bliver dog en dag tidligere end oprindeligt planlagt, at kampen skal finde sted.
“De har ændret datoen fra 11. til 10. december, men ellers er det stadig planen, at de skal bokse kampen i USA,” siger Mogens Palle til B.T.
Selvom datoen er rykket, er kampen så godt som på plads, siger den 86-årige promotor.
“Jeg ligger og bokser lidt med dem om nogle småting, men ellers er det på plads,” siger han.
Mogens Palle har grundet coronakrisen ikke holdt et stævne siden den 1. februar, og intet stævne er endnu i kalenderen. Årsagen til det skal fortsat findes i den aktuelle pandemi.
“Det er meget svært i øjeblikket med corona. Det er svært overhovedet at få modstandere op. Så kunne du godt lave noget, hvis du putter nogle nationale kampe på. Men jeg gider ikke lave noget discount,” siger Mogens Palle.

Seneste historier