For Sarah Mahfoud (9-0) er juleaften skubbet halvanden måned frem i tiden; til den 1. februar. Det er her, hun møder argentinske Brenda Carabajal (16-4-1) i karrierens hidstil største kamp. Argentineren sidder på IBF’s interim-titel i fjervægt, og det er det bælte, som Sarah Mahfoud nu gør krav på.
“Det føles uvirkeligt, når jeg tænker over det. Jeg tror slet ikke, det endnu er gået op for mig, hvor stort det egentlig er. Men det er jo det her, som jeg har drømt om og håbet på fra start af. Nu skal drømmen udleves. Nu ligger det lige for fødderne af mig, og det er meget snart den 1. februar, og det er jeg virkelig glad for,” siger Sarah Mahfoud ifølge en pressemeddelelse.
Interim-titlen er at betragte som en midlertidig VM-titel. Den er kommet i spil, fordi amerikanske Jennifer Han, der er forbundets verdensmester, er sat på sidelinjen i længere tid på grund af graviditet. Når hun vender tilbage, har interim-mesteren krav på en kamp mod hende.
I første omgang gælder det for Sarah Mahfoud dog om at vinde interim-titlen, og det kan blive en rigelig vanskelig opgave for hende.
“Det føles uvirkeligt, når jeg tænker over det. Jeg tror slet ikke, det endnu er gået op for mig, hvor stort det egentlig er. Men det er jo det her, som jeg har drømt om og håbet på fra start af. Nu skal drømmen udleves. Nu ligger det lige for fødderne af mig, og det er meget snart den 1. februar, og det er jeg virkelig glad for,” siger Sarah Mahfoud.
Stævnet den 1. februar finder sted i Frederiksberg Hallerne, og her vil “alle de Danish Fight Night-boksere, der er klar til kamp” komme i ringen.