tirsdag, 17. september 2024

Larsen: Idrissi kommer igen

Manager Robert Larsen er ærgerlig over nederlaget til sin bokser, men han er overbevist om, at Fadia Idrissi (1-1-1) har lært af den øretæve, hun fik onsdag aften i Bosnien.

“Idrissi startede kampen fantastisk godt og gik hårdt til den. Hun vist, at hun teknisk var klasser over sin modstander,” fortæller Robert Larsen, der ligesom de øvrige i Fadia Idrissis ringhjørne hurtigt kunne se, at Fleis Djendji var en stærk fysisk bokser med en farlig højre hånd.

Med fem sekunder tilbage af første omgang gik Fadia Idrissi til angreb. Det blev straffet, og danskeren røg til tælling. Hun kom op og overlevede omgangen, men træfferen fik Idrissi aldrig rystet af sig.

Djendji startede anden omgang aggressivt, og igen måtte Idrissi til tælling. Hun kom dog op og kæmpede videre, men kort efter blev hun fanget i tovene, og der blev igen talt over hende. Her gik træner Ricard Olsen ind og signalerede, at kampen skulle stoppes.

“Fadia kommer igen. Hun viser vilje, og hun viser, at hun teknisk er langt over. Men koncentrationen skal blive bedre,” lyder det fra Robert Larsen.

Seneste historier