lørdag, 27. juli 2024

Landry Kore vandt på KO1

Landry Kore (7-0, 3 KO) sikrede sig natten til søndag karrierens syvende sejr, da han ved et stævne i byen Charlotte i North Carolina i USA stoppede amerikanske Travis Davidson (3-12, 2 KO) allerede i 1. omgang.
Et højre kryds til kæben sendte amerikaneren i gulvet, og kamplederen fandt ikke engang anledning til at tælle, inden han afbrød kampen.
28-årige Landry Kore har hidtil bokset sine kampe i Danmark, men han har ikke nogen fast promotor i ryggen og må derfor forsøge at skaffe sig kampe på må og få.
“Alle, der kender mig personligt, ved hvor mange ting jeg går igennem for at få karrieren til at lykkes,” siger Landry Kore i en video, som efter sejren blev lagt på Facebook.
Foto: Wende.

Seneste historier