Både Landry Kore (11-0-1) og Oliver Zaren (3-0) har nu været på vægten og er således klar til deres respektive kampe, som finder sted lørdag aften i Hamburg på et stævne arrangeret af Universum Box Promotion.
Landry Kore vejede ind på 72,0 kilo, mens Oliver Zaren vejede 76,2 kilo.
Kore kommer på den klart vanskeligste opgave af de to, når han møder Rafael Bajaran (27-5-1). En mand, som Kore ikke kan betegnes som favorit mod, men som han på den anden bør have en fornuftig chance for at besejre.
Oliver Zaren bør have langt mere end blot en fornuftig chance, når han møder den serbiske journeyman Predrag Cvetkovic (6-18-2). Det er en modstander, som Zaren bør vinde let.