Landry Kore (7-0, 3 KO) kommer til at stå over for en ubesejret modstander, når han den 12. maj efter planen bokser karrierens første titelkamp. Det bliver den ubesejrede armener Armen Ypremyan (8-0-2, 3 KO), som kommer til at stå i det modsatte hjørne i kampen, der gælder IBO’s Mediterranean-titel. Det oplyser den belgiske promotor, Pound4Pound.
På papiret ligner det en vanskelig opgave for Landry Kore. Kampen skal bokses i Oostende i Belgien.
Landry Kore boksede sine første seks kampe i Danmark i regi af Team Sauerland. Efterfølgende har han været sin egen herre, og han boksede senest i november, hvor han i USA stoppede journeymanen Travis Davidson i 1. omgang.
Foto: Wende.