fredag, 17. januar 2025

Kessler: Skoglund har chancen for sejr

Erik Skoglund (26-0, 12 KO) har en god chance for at overraske, når han den 16. september i Liverpool møder Callum Smith (22-0, 17 KO) i World Boxing Super Series. Det mener i hvert fald Mikkel Kessler, der selv kender alt til at bokse på absolut topplan.
“Jeg har set en del med Smith. Han er meget høj i forhold til sin vægt, og han er en god bokser, men hvis Erik bokser efter den rigtige taktik, har han en stor chance for at vinde. Han må tro på sig selv og ikke tænke på, at Smith har hele Liverpool til at bakke sig op,” siger Mikkel Kessler ifølge en pressemeddelelse.
Det vil dog være noget overraskende, hvis svenskeren formår at hive sig sejrrigt ud af opgøret mod Smith, som ligner en kommende stjerne i supermellemvægt.
Opgøret bliver sendt som pay-per-view via Viaplay Fighting.
Foto: Wende.

Seneste historier