mandag, 9. december 2024

Kessler håber på kamp i november

Der er endnu ikke sat dato på comeback-kampen for Mikkel Kessler (46-3, 35 KO), men hovedpersonen håber, det kan blive i november. Det siger han i et interview med den svenske netavis sn.se.
Danske medier har udpeget colombianske Roamer Alexis Angulo (22-0, 19 KO) som Mikkel Kesslers kommende modstander, men det er ikke noget, hovedpersonen kan bekræfte over for det svenske medie.
“Jeg tror ikke, at det er sikkert endnu. Men jeg så, at han er ubesejret og tænkte, at det er typisk, at man ikke bare skal slide for et comeback, men at de også kommer med en ubesejret fyr, haha! Nej, men bliver det ham, så må jeg bare begynde at forberede mig på at slå ham,” siger Mikkel Kessler til sn.se.
Foto: Wende.

Seneste historier