fredag, 4. oktober 2024

Kem Ljungquist vandt klart på point

Kem Ljungquist (2-0, 1 KO) vandt som ventet overbevisende, da han lørdag aften var i ringen til sin anden kamp som professionel.
Ved Sauerlands stævne i Ludwigsburg i Tyskland blev kroatiske Igor Mihaljevic (4-11, 1 KO) blev besejret på point efter seks omgange, hvor danskeren gennem hele opgøret havde været dominerende, men ikke for alvor var tæt på at afgøre før tid.
Ljungquist bokser teknisk nydeligt, men som tilskuer er det vanskeligt ikke at savne noget mere variation. Boksningen foregår nærmest efter en lineal, og da Mihaljevic ikke bare uden videre lagde sig ned, blev det seks rimelig ens omgange med en overlegen dansker, som ikke kunne finde løsningen til at afgøre kampen før tid.
Kem Ljungquist er en interessant bokser, men der er stor forskel på at være en god amatørbokser og en god professionel bokser. En bokser på Mihaljevic’ niveau er det ikke urimeligt at forvente, at Kem Ljungquist havde onduleret helt anderledes effektivt.
Alle tre dommere scorede kampen 60-54 til fordle for Kem Ljungquist.
Foto: Team Sauerland.

Seneste historier