I år falder juleaften den 25. november.
Med sikre sejre til både Lolenga Mock, Jeppe Morell, Enock Poulsen og Ditlev Rossing er vejen banet for, at Mogens Palles 60 års jubilæumsstævne den 25. november kan blive den foreløbige kulmination på Danish Fight Night-projektet. Forhåbentlig.
Jeppe Morell (8-1, 3 KO) fik ganske vist som planlagt hevet revanchesejren hjem mod franske Maurice Possiti (17-12, 7 KO), men undervejs i kampen pådrog han sig et cut over det venstre øje.
Forhåbentlig er skaden ikke så alvorlig, at den kan spolere danskerens forberedelser frem mod opgøret mod Sven Fornling (12-1, 6 KO) om fire uger, men et cut kan være altødelæggende, og derfor var det underligt at se, hvordan det blev behandlet – eller nærmere hvordan det ikke blev behandlet – i ringhjørnet i første pause efter dets opståen.
I stedet for at have øjeblikkelig fokus på det cut, som i yderste konsekvens kunne være den direkte årsag til et nederlag, blev der først i pausens sidste sekunder smurt lidt vaseline på flængen, hvorefter Morell igen blev sendt i kamp.
Den slags kan få alvorlige konsekvenser. For halvandet år siden var det Andreas Lynggaard, der i sin kamp mod Roberto Casado fik et meget alvorligt cut, uden at hans hjørne var i stand til – eller var i besiddelse af de nødvendige hjælpemidler – til at gøre alverden ved det. Ved den lejlighed slap Lynggaard dog med skrækken, men det var vist mere held end forstand.
Det duer simpelthen ikke.
Op gennem 1990’erne blev mange Palle-boksere reddet af en formidabel og ikke mindst lynhurtig indsats af Paddy Byrne, når skaden opstod. Den irske cutman viste i mange tilfælde, hvor vigtigt det er at have en god cutman. Det er vanskeligt at protestere imod, hvis Byrne ikke mener, han fortsat skal være aktiv – manden bliver trods alt 90 år næste gang – men så må Mogens Palle opfinde en ny cutman.
Selvfølgelig er det en tjans, som kræver både faglige og menneskelige egenskaber, men det er trods alt ikke raketvidenskab. Det burde kunne lade sig gøre at trylle en ny af slagsen frem. Prisen for at lade være kan på lang sigt vise sig at blive for høj.
Klar på Fornling
Foreløbig er det altså planen, at Morell den 25. november skal i ringen mod Sven Fornling i en kamp om svenskerens IBF Baltic-titel. Fornling var på plads i Frederiksberg Hallerne for at se Morell revanchere sit nederlag, og han havde efterfølgende et bud på, hvordan man besejrer danskeren.
”Man skal bokse ham på distancen. Man skal i hvert fald ikke gå ind og bryde med ham. Han er meget fysisk stærk, men han er ikke lige så god en teknisk bokser som mig,” lød det fra Sven Fornling.
Det tilsvarende spørgsmål havde Jeppe Morell ikke rigtigt noget svar på. Og det var der en ganske god grund til.
”Jeg har ikke set nogle kampe med ham endnu, men jeg har hørt, at han er en bokser, som kan lide at angribe og slå mange stød,” sagde Jeppe Morell, som foreløbig kun ved det, han har hørt fra andre.
”Jeg har hørt, at han ikke er så glad for at blive ramt af hårde stød. Så det gælder om at komme rundt om ham og ramme med stød på kæben,” sagde han.
Kæmpe udfordring for Mock
Lolenga Mock (41-14-1, 13 KO) slap planmæssigt fra opgøret mod Roman Shkarupa (27-7-2, 11 KO), som dog viste sig at være en hård nød at knække. Mock måtte tage imod flere træffere end i mange af sine foregående kampe, og kampen virkede umiddelbart mere tæt end de 99-91 og 99-92, der stod på to af dommersedlerne. Når scoren alligevel ikke var i skoven, skyldes det, at hovedparten af omgangene var meget tætte – dog hele tiden med Mock marginalt i førertrøjen.
Ved det kommende stævne venter en modstander af en helt anden kaliber, russiske Dimitri Chudinov (20-1-2, 13 KO). En mand, der som bekendt har besejret Patrick Nielsen og været med på absolut øverste hylde. Lykkes det Mock at vinde den kamp, er det definitivt slut med diskussionen om, hvorvidt dansk-congoleseren hører til i verdenseliten. Det vil dog være en overraskelse, hvis det skulle lykkes 45-årige Mock at gennemføre den mission, der for to år siden syntes skudt temmelig højt over målet.
Imponerende debutant
Aftenens helt store oplevelse må siges at være Oliver Mengs (1-0, 0 KO) professionelle debut. Iriome Penate (3-1-2, 1 KO) blev offer for den 18-årige falstrings hurtige hænder, flotte serier og fremragende undvigelser. Tre gange blev densagesløse spanier sendt i gulvet, og spørgsmålet er, om vi siden Mikkel Kesslers debut i 1998 har set en dansk bokser entrere de professionelles række i så overbevisende og fornem stil.
Oliver Meng er i allerhøjeste grad en berigelse af stalden, men med den fornemme indsats lægger han samtidig et stort pres på sig selv. Nu er forventningerne skudt godt i vejret, og nu bliver vi, der sidder og kigger på, vanskelige at stille tilfredse.
Oliver Meng var dog ikke ene om at imponere. Enock Poulsen (6-0, 2 KO) ligner på nuværende tidspunkt i den grad den nye Palle-stalds bedste bud på en bokser, der kan stryge til tops på europæisk plan. Punch ejer han ikke i en sådan grad, at det ligefrem gør noget, men både hurtigheden og de tekniske evner er imponerende. Poulsen så desuden ikke ud til at have de fjerneste problemer med at gå otte omgange – og godt for det. Den 25. november skal han ud i en kamp om WBC international silver-titlen – en titel, der forhåbentlig kan give adgang til verdensranglisten, men i sig selv ikke er noget værd – og her bliver modstanden formentlig hårdere end denne gang, hvor Michal Dufek (22-16-1, 16 KO) var totalt overmatchet.
En smule anderledes var det i opgøret mellem Ditlev Rossing (7-0, 4 KO) og Valery Brudov (44-13, 30 KO). Ganske vist fik Rossing løst opgaven, men til forskel fra staldkammeraten Enock Poulsen var han langt fra overlegen, og desuden lignede han en fyr, der syntes, det var hårdt at gå otte omgange. Efter fem indledende omgange, som Rossing vandt, uden at de indeholdt den store dramatik, satte trætheden ind og russeren snuppede de næste omgange.
Den danske pointsejr var dog fair nok, selvom der var en smule uenighed blandt sidedommerne. Der er dog grund til at være spændt, hvis Rossing næste gang, hvor han bokser om WBC youth-titlen, igen må ud på den fulde distance, som til den tid bliver 10 omgange. Kampen mod Brudov har forhåbentlig været en lærerig oplevelse for Ditlev Rossing, som er et stort og spændende talent, men som selvsagt har meget, som skal bygges på, hvis han skal nå toppen.
Og så var der de andre…
Jonas Madsen (11-0, 4 KO) fik otte udmærkede omganges erfaring under bæltet og er forhåbentlig klar til en interessant opgave ved det kommende stævne, mens de tre resterende boksere på stævnet ikke formåede at få folk op af stolene.
Pierre Madsen (10-0, 9 KO) kan ikke rigtigt kendes skyldig i, at hans kamp blev en fuser. Ungarske Krisztian Laska (5-2-2, 3 KO) må være kandidat til titlen som den mest uduelige fusentast, der nogensinde har slæbt sin fede vom op i en dansk boksering. Selv Pierre Madsen virkede forundret over, at der ikke var mere modstand.
Sarah Mahfoud (4-0, 1 KO) bokser pænt og nydeligt, men drama og spænding serverer hun ikke meget af. Det gjorde Tobias Sørig (4-1-1, 2 KO) til gengæld, selvom det var på den negative måde. Det er ikke en god defensiv taktik at smide paraderne ned langs siden og forsøge at flytte hovedet, for det lykkedes langt fra hver gang. Med al respekt for Sosu Abuladze (13-7-1, 9 KO), så er han en bokser, man skal vinde over, hvis man vil nå noget.
Det var første gang i karrieren, at Tobias Sørig boksede omgange á tre minutter, og da Sørig startede omgangene bedst, mens det gik galt mod slutningen, er det da en overvejelse værd, om udfaldet kunne have været anderledes, hvis opgøret, som den resterende del af Sørigs kampe, var blevet bokset over seks omgange á to minutter. Okay – en meget kort overvejelse, for det kan alligevel ikke ændres. Men under alle omstændigheder kan Sosu Abuladze godt hentes herop igen til et revancheopgør.
Juleaften falder tidligt
Nå kan vi endelig se frem mod Mogens Palles 60 års jubilæumsstævne den 25. november. Hvis alle de planer og idéer, som Mogens Palle har luftet offentligt, viser sig at blive ført ud i livet, bliver det et særdeles interessant stævne. Det er muligt, at Mogens Palle i forbindelse med sin 80 års fødselsdage sagde, at han ikke går op i fødselsdage, men de runde jubilæer har han for vane at markere med ekstraordinære kampe og begivenheder.
Allerede nu ser det da også ud til, at det kommende stævne uden sammenligning bliver det bedste i Danish Fight Night-regi. Nu mangler vi så bare, at en tv-station tager sig sammen og køber rettighederne. Stævnet er/bliver af en sådan kvalitet, at faktisk vil være lidt pinligt, hvis ingen tv-station bider på krogen.