Indledningen på den professionelle boksekarriere har været fyldt med bump for 19-årige Mahdi Jallaw (1-1). Et nederlag i profdebuten, og efterfølgende en ny promotor, der trak sig ud af sporten, har gjort det vanskeligt at få kampe, men nu har han lavet en aftale med Q Pro Boxing.
“Jeg forventer, at denne kontrakt bringer det bedste frem i mig. Jeg tager en kamp af gangen og gør alt for at udvikle mig. Men det er klart, at min drøm er, at blive verdensmenster,” siger Mahdi Jallaw ifølge en pressemeddelelse.
Næste kamp bliver den 4. juli i Aabenraa, hvor Jallaw skal tage det næste af mange skridt mod toppen.
“Folk skal forvente en Mahdi, som vil gøre hans bedste og vise publikum noget flot boksning. Jeg er velforberedt,” siger han.