Frederik Hede Jensen (2-0, 1 KO) måtte for halvanden uge siden, da han fordoblede antallet af professionelle sejre, finde sig i, at hans kamp, som fandt sted i Berlin, ikke blev vist til de danske tv-seere.
Frederik Hede Jensen pointbesejrede efter fire omgange franskmanden Baska Tuvdenlhagva (6-5-3, 2 KO), og det var en modstander, der bed godt fra sig.
“Efter en god første omgang begynder jeg at falde lidt ned i 2. omgang. Det kom lidt som en overraskelse for mig, men ham den anden ville også gerne vinde,” fortæller Frederik Hede Jensen til DR Østjylland.
Den danske fjervægter strammede derfor op og boksede en god 3. omgang, inden han kunne sætte tingene på plads i de sidste tre minutter.
“Jeg vinder også den, og så ud til sidste omgang tænker jeg, at den skal have fuld smadder. Jeg får også styr på ham der, og bokser den bedste omgang i sidste omgang, hvor jeg finder noget viljestyrke og vindermentalitet frem.” siger Frederik Hede Jensen.
Det er endnu uvist, hvornår den 21-årige fjervægter skal i ringen igen.
Foto: Team Sauerland.