torsdag, 13. juni 2024

Hede håber på yderligere to efterårs-kampe

Hvis Frederik Hede Jensen (1-0, 1 KO) kommer sejrrigt ud af lørdagens opgør mod Baska Tuvdenhagva (6-5-3, 2 KO), regner han med, at der ikke går lang tid, inden han næste gang kan komme i ringen.
Den 21-årige fjervægter håber på at kunne komme i kamp igen i oktober i Tyskland, og så melder han sig klar til kamp, når Mikkel Kessler formentlig skal bokse i november.
“Det kunne være kæmpe stort at bokse som optakt til Kessler-stævnet. Det håber jeg i hvert fald meget på, hvis jeg stadig har en ‘perfect record’ til den tid. Men nu skal kampen mod Baska Tuvdenhagva vindes først og fremmest,” siger Frederik Hede Jensen til Ekstra Bladet.
Lørdagens stævne har WBSS-opgøret mellem Marco Huck og Oleksander Usyk som hovedkamp og finder sted i Berlin. Frederik Hede Jensen bokser stævnets anden kamp omkring klokken 18. Hele stævnet kan følges på Viaplay Fighting.
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier