Det var ikke uden problemer, at Kai Robin Havnaa (15-0) fik most den langt mindre Levani Lukhutashvili (7-4) og stoppet ham i 3. omgang. Nordmanden havde undervejs sine udfordringer, og han skal prise sig lykkelig for, at han havde en stor fysisk fordel.
Lukhutashvili lagde egentlig fint fra land og forsøgte at erobre ringens midte. Havnaa lod ham komme fremad, og krydsede så flere gange højren som kontra. Da nordmanden midtvejs i omgangen desuden fik sat en dyb venstre ned til mavsen af Lukhutashvili, blev der skruet lidt ned for det georgiske tempo.
Lukhutashvili var meget offensiv og ville gerne presse Havnaa og slå mange vilde sving. Her havde nordmanden den fordel at være fysisk større, for dermed kunne han mange gange undvige og slå kontra. De to første omgange var dog jævnbyrdige, og det var vanskeligt at bebrejde dem, der havde Lukhutashvili knebent foran.
Kampen fik sin afslutning i 3. omgang. Faktisk havde georgieren lagt godt ud med flere rene træffere, inden Havnaa tog over. Det blev fysikken, der blev afgørende, for Lukhutashvili blev presset op i hjørnet, og mens han blev ramt af diverse bomber, signalerede han en tydelig utilfredshed med, hvad der foregik. Georgieren mente, at Havnaa slog for dybt, hvilket han brokkede sig højlydt over.
Da han kort efter gik i gulvet – igen efter et par dybe træffere – var han uden lyst til at fortsætte og lod sig tælle ud.
Foto: Wende.