20-årige Oliver Meng (8-0), der havde hele to fyldte busser med sydfra, skulle for første gang ud i et titelforsvar af den IBF-Youth titel i superweltervægt, han vandt på hjemmebane i Nykøbing F. Hallen i Januar 2019. Han skulle her op i mod ukrainske Vasyl Kurasov (11-4).
Det blev indledningsvis en svær start for Oliver Meng, der havde problemer med at komme forbi Kurasovs udemærkede venstre jab og hans dybe direkte højre. Generelt bliver Oliver Meng i denne fase af kampen ramt mere end hvad godt er, nogle gange bliver han ramt rent.
Omgangene i kampen mindede meget om hinanden, men det blev mere tydeligt hvem af de to boksere der var mødt op i bedst form. Oliver Meng kom bedre og bedre ud af slagudvekslingerne og var generelt ovenpå kampen igennem. Dog kunne frustrationen ses i Mengs blik, hver gang Kurasov kom tæt på og holdte ham.
Man kan ikke vinde i overbevisende og overlegen stil hver gang, men der var alligevel bestemt ingen tvivl om hvem der efter 10 knaldhårde omgange skulle udråbes som vinder. Kampen blev meget hårdere end hvad Oliver Meng og tilskuerne i Frederiksberg Hallerne havde regnet med på forhånd.
Oliver Meng vandt med 3 x 99-91