Svenske Hampus Henriksson (4-0) vender den 25. januar tilbage til bokseringen efter en længere pause. Her skal han i ringen ved Universums stævne i Hamburg, fortæller Flavio Maribal, der er matchmaker for Universum Box Promotion.
Den 25-årige Henriksson skal i ringen mod kroatiske Leo Cvetkovic (1-1) i en kamp, der er sat til seks omgange.
Hampus Henriksson blev markedsført som et stort talent, da han for fire år siden debuterede i regi af Team Sauerland. Det kneb imidlertid med viljen til for alvor at satse på svenskeren, der ikke har bokset, siden han for to år siden vandt en kneben sejr mod danske Adam Bashanov.
Foto: KGZ Fougstedt.